Lugwe´s
opdræt
At have en Abyssinier som bofælle er kilde til umådelig morskab og adspredelse i hverdagen. Det er målet med Lugwe´s opdræt at videregive denne glæde til andre katte-elskere, og til stadighed at skabe katte, der er sunde og smukke og egner sig lige så godt til at klare sig flot på udstillinger, som til at være kæledægger derhjemme.
Lugwe´s opdræt henvender sig til “den kræsne katte-køber”,
der søger det smukke og unikke: En Abyssinier i Super Kvalitet.
Målet
med avlsarbejdet: Det er målet med al avlsarbejde at bevare mest mulig
variation i bestanden længst mulig tid. I små racer tabes der genetisk variation
for hver ny generation. Tabet er en uundgåelig konsekvens af kønnet formering.
Imidlertid er det ikke målet at forhindre dette tab, men derimod at forlænge
tiden, inden den mindskede genetiske variation bliver et problem. Dette gøres
ved at undgå, at nært beslægtede individer får afkom til videre avl, eller ved
at holde specifikke avlslinier separeret. Lugwe´s
opdræt tilstræber for hver generation, at bibringe nye linier, og dermed
nyt arvemateriale, til opdrættet. Før en parring får kattene
foretaget en blodprøve, hvor der undersøges for smitsom leukemi (FeLV) og
katte-AIDS (FIV).
Kattene testes endvidere efter behov for de ting, der menes nødvendig indenfor de enkelte linier. Kattene holdes på en forsvarlig måde med megen opmærksomhed, hvor det vigtigste er leg, kæl, og tæt kontakt til mennesker. Kattene holdes i en god foderstand, for som noget ganske naturligt er korrekt ernæring og sundhed hos kattene prioriteret højt.
Et godt temperament: Lugwe´s opdræt ligger stor vægt på kattenes temperament. En Abyssinier har et venligt temperament. Den er livlig, udadvendt, legesyg, kælen og nysgerrig. Præcis af denne årsag er den elsket og afholdt af så mange, og det bør den blive ved med at være. Det er netop dette populære temperament, som Lugwe´s opdræt forsøger at værne om. Lugwe´s Abyssiniere hopper gerne op på skulderen af gæster for at hilse på, og er der nogle som vil lege med dem, så er de godtaget med det samme. Når man skal putte, er der ikke noget bedre end under dynen.
Match af kat og ny ejer: Det er vigtigt at matche katten efter køberens ønsker, og den enkelte kats temperament og kvaliteter bør tages med i betragtning, når valget skal stå. En kat skal ikke “for hver en pris” sælges til den første og bedste køber. Det er vigtigt, at den enkelte kat kommer ud til den rigtige familie. Lige så vel som den nye ejer skal falde for katten, lige så vel skal katten godtage ejeren. Men begge dele kommer som regel ganske naturligt. Lugwe´s Abyssiniere er meget udadvendte og glade katte, hvis de får deres basale behov dækket: kæl, leg og opmærksomhed. Når valget skal stå kan det være vanskeligt at vælge mellem de mange søde killinger og katte. Derfor er det vigtigt på forhånd at gøre sig klart, hvilken type kat passer ind i Jeres liv. Skal det være en enekat eller skal de være to, skal det være en killing, ungkat eller en voksen, har I krav om køn eller er det underordnet, og skal killingen/katten alene være til kæl eller vil I også prøve kattens chancer på en udstilling ?
Hvis De hører til “den kræsne katte-køber”, der søger efter, en eksklusiv Abyssinier, så kan De henvende Dem til Lugwe. Det er ikke sikkert, at en sådan unik killing er til salg på alle tidspunkter, men De vil i så fald stå på venteliste, og blive kontaktet, så snart der er en, der er god nok; selv til en kender.
Sælges på kontrakt: Lugwe´s Abyssiniere sælges med en kontrakt, der tilgodeser både kat og køber. Naturligvis skal både køber og sælger være indforstået med forholdene ved overdragelsen og betingelserne ved købet. Dette gøres for at garantere begge parter mod misforståelser, og i sidste ende, for at sikre katten de bedste forhold. Både i forbindelse med selve salget og den service, der gives efter salget, sættes der høje krav om etik. Køber De en kat hos Lugwe´s opdræt, vil der altid senere være hjælp at hente, hvis behovet opstår.
Pris og kvalitet følges ad: Inden for katte-sport, som ved alt andet, får man det, man betaler for. Prisen på den enkelte killing/kat sættes efter dens kvalitet ifølge standarden, dens alder, samt efter om katten er smuk nok til at blive udstillet.
Der er mange fordele ved at købe en kat fra Lugwe´s opdræt. Der opdrættes og sælges kun de bedste racetypiske katte, og der tilbydes en professionel vejledning fra en af landets absolut seriøse opdrættere, som sætter information og kvalitet højest.
Køb en Lugwe Abyssinier
og få levende kunst
i hjemmet !
Sjældent salg af avlskatte: Abyssiniere sælges kun sjældent til ikke-restriktiv avl. Dette skyldes, at
der værnes om de meget unikke linier, for at disse ikke bliver spredt unødigt.
De eksklusive avlskatte hentes hjem fra hele verden, og bruges for at tilføre
større genvarietet i racen. Men der er mere ved avl end blot at sætte to katte
sammen. Seriøst avlsarbejde er aldeles krævende, både tidsmæssigt og økonomisk.
Der ligger en vigtig udvælgelsesproces bag enhver killing, og der skal både held
og forstand, og ikke mindst penge, til et godt opdræt. Derfor kan der kun i
meget særlige tilfælde blive solgt katte fra Lugwe´s opdræt til restriktiv avl,
og kun, hvis den nye ejer vil fortsætte med at være selektiv og ansvarsbevidst i
sit avlsarbejde. Dette indbefatter blandt andet neutralisering af alle killinger
før videresalg.